Arkivfoto.

Politiet anholder mand for knivstikkeri og voldtægt i Aarhus

En 30-årig mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus, sigtet for to grove forbrydelser

Af
Jonas Wrede Hansen

Østjyllands Politi fremstillede torsdag formiddag en 30-årig mand, der sigtes for at have stukket en 44-årig mand med kniv på Klostertorvet onsdag morgen og for at have voldtaget en 29-årig kvinde i Aarhus-området i weekenden. Det oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Politiet afspærrede onsdag morgen Klostertorvet i det centrale Aarhus, efter den 44-årige mand var blevet stukket med en kniv under et håndgemæng. Han fik skader, som dog heldigvis ikke var livstruende.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 6.33, og et større politiopbud afspærrede efterfølgende et område ved busstoppestedet over for Klostertorvet ved Vor Frue Kirkeplads for at lede efter spor.

Resultatet af grundlovsforhøret blev, at den 30-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægtede sig skyldig. Kendelsen blev ikke kæret til landsretten, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

jwh

Publiceret 18 July 2019 10:11