Arkivfoto

Arkivfoto .

Pas på:

Spøgelsesbilist set på motorvejen ved Aarhus

Der blev lørdag eftermiddag advaret om en spøgelsesbilist på Djurslandsmotorvejen

Opdateret 14.15, da advarslen blev aflyst

Lørdag eftermiddag fik bilister på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus sig noget af et chok, da en spøgelsesbilist skabte utryghed på strækningen mellem Lisbjerg og Skejby.

Trafikradioen på DR P4 Østjylland kunne kort efter klokken 14 udsende advarslen om, at en bilist kørte mod kørselsretningen på motorvejen.

I advarslen blev bilister rådet til at være opmærksom i begge retninger samt holde til højre for at undgå spøgelsesbilisten.

Det blev oplyst, at bilisten sidst var set ved Lisbjerg. Heldigvis kunne Trafikradioen 14.15 aflyse advarslen, da der ikke længere var risiko for at møde spøgelsesbilisten.

jwh

Publiceret 13 July 2019 14:06