En Mercedes af den slags, der påkørte kvinden, koster fra ny mindst 1,3 millioner kroner. Pressefoto: Daimler

En Mercedes af den slags, der påkørte kvinden, koster fra ny mindst 1,3 millioner kroner. Pressefoto: Daimler Daimler AG

Flugtbilist i milliondyr Mercedes: Kørte kvinde ned og stak af

Politiet efterlyser oplysninger om dyr bil, der påkørte kvindelig cyklist

En 21-årig kvinde blev onsdag klokken 14.14 kørt ned, da en bilist ramte ind i hende krydset Holbergsgade/Frederiks Allé i Aarhus C.

Bilisten drejede til højre fra Frederiks Allé ind på Holbergsgade og ramte her den 21-årige, der kom cyklende ligeud.

Hun væltede ned på asfalten, mens bilisten hurtigt kørte fra stedet.

Den 21-årige blev kørt på skadestuen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Bilen, der ramte hende, beskrives som en Mercedes-AMG E-klasse i sølv eller brun.

Det er ikke ligefrem en klassisk familiecontainer, som der kører mange på vejene af, og derfor er chancerne for, at politiet kan finde frem til flugtbilisten gode.

En Mercedes af den art koster nemlig som ny mindst 1,3 millioner kroner.

Derfor efterlyser Østjyllands Politi også oplysninger fra borgere, der har informationer om bilen.

Ved du noget, kan du tage kontakt til politiet på tlf. 114.

dp

Publiceret 11 July 2019 13:40

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.