Indbrudstyve fanget kort efter Brabrand-indbrud

To mænd blev anholdt for indbrud på Gudrunsvej. Den ene røg direkte til afsoning

Hurtig respons fra Østjylland Politi sikrede lørdag aften, at to indbrudstyve ikke nåede langt, før de var i håndjern.

Politiet fik klokken 19.14 en anmeldelse om et igangværende indbrud på Gudrunsvej i Brabrand.

Anmelderen oplyste, at tyvene kørte fra stedet i en rød VW-varebil.

Kort efter fik en patrulje fik en bil svarende til det oplyste, og i den sad to mænd på henholdsvis 39 og 46 år. De to mænd var særdeles godt kendt af politiet i forvejen.

Det viste sig, at varebilen stjålet, og at føreren ikke havde førerret. Ved visitation blev føreren også fundet i besiddelse af heroin.

Begge mænd blev anholdt.

Den 46-årige fører blev sigtet for indbrud, brugstyveri af varebil, lov om euforiserende stoffer og kørsel uden førerret. Herefter blev han løsladt.

Den 39-årige var tidligere kaldt ind til afsoning, men var ikke mødt op. Han blev derfor sigtet for indbrud og brugstyveri af varebilen, hvorefter han blev kørt til afsoning.

dp

Publiceret 07 July 2019 11:00

SENESTE TV