Foto: Øxenholt Foto

Engangsgrill formentlig årsag til voldsom børnehavebrand

Ifølge politiet tyder alt på, at en engangsgrill har sat ild til børnehave i Aarhus V

Politiets undersøgelser hos Den Integrerede Institution Solen på Kappelvænget 46 i Aarhus V, der natten til mandag blev hærget af en brand, har tilvejebragt en delvis konklusion.

Undersøgelserne viser, at det formentlig var en engangsgrill, som var blevet smidt i en skraldespand ved bygningen, der var årsag til branden.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

"Alt tyder på, at årsagen til branden var en engangsgrill, der var smidt i en skraldespand ved bygningen. Formentligt ikke forsæt til brand," lyder det fra politiet, der stadig gerne hører fra vidner i forbindelse med branden.

Foto: Byrd/Michael Jørgensen

Politiet fik meldingen om branden klokken 02.25, og flammerne fik så godt fat i institutionens miderste bygning, at den brændte ned.

Den Integrerede Institution Solen og Aarhus Kommune skal nu finde ud af midlertidig pasning af børnene.

dp

Solen på Kappelvænget

  • Den Integrerede Institution Solen er en 0-6 års aldersintegreret institution med 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper
  • Den ligger i det vestlige Aarhus, nærmere betegnet på Kappelvænget i Herredsvang.
  • Solen er normeret til følgende børn: 26 børn i alderen 0–2 år og 40 børn i alderen 3–6 år 40 børn

Kilde: Aarhus Kommune

Publiceret 24 June 2019 14:18

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.