Genstand i vandet viste sig at være en del af et træ.

Genstand i vandet viste sig at være en del af et træ. Øxenholt Foto

Pyha: Genstand i vandet viste sig at være et træ

112-opkald om mulig drukneulykke var heldigvis falsk alarm

Af
Jeppe Rafn

Alarmcentralen modtog onsdag aften klokken 21.47 et opkald om en mulig drukneulykke på Skanderborg Sø udfor Oddervej 24 på den østlige bred.

Anmelderen havde set noget i vandet, der måske kunne være en person, så politi, brandvæsen og ambulance rykkede naturligvis hurtigt ud til stedet.

Udrykning til mulig drukneulykke på Skanderborg Sø

Udrykning til mulig drukneulykke på Skanderborg Sø Øxenholt Foto

Det viste sig heldigvis ikke at være en person, men en del af et væltet træ, der lå i vandet.

"Politiet var på vej derud, men nåede ikke derud, fordi vi på vejen fik et opkald fra brandvæsnet om, at det var et væltet træ," fortæller politikommissær Lars Elmstrøm, Sydøstjyllands Politi.

Træet kan muligvis være væltet i forbindelse med det uvejr og kraftige regnvejr, der onsdag aften ramte området.

Brandvæsnet sejlede ud til træet og fragtede det ind til land.

Publiceret 13 June 2019 09:31