Foto: Rigspolitiet

Politirapporten: Tre drenge forsøgte at standse kvinde på scooter

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 41-årig kvinde kørte tirsdag aften ved 23-tiden på scooter ad Viborgvej i nærheden af Tilst Skolevej i Tilst, da tre unge personer forsøgte at standse hende og sparkede på scooteren. Kvinden standsede kort efter op og så tilbage mod personerne, der tog maskering op foran ansigtet og gik hen imod hende, hvorefter hun kørte fra stedet.

Personerne gik efterfølgende ind i Bilka, hvor de er set kort efter kl. 23.30. De beskrives som:

A:

  • 10-11 år
  • Ca. 160 cm høj
  • Mørk i huden
  • Kort, mørkt hår
  • Var iført sort joggingtøj

B:

  • 14-15 år
  • Ca. 160 cm høj
  • Mørk i huden
  • Kort, mørkt hår
  • Var iført grå hættetrøje

C:

  • 14-15 år
  • Ca. 155 cm høj
  • Mørk i huden
  • Kort, mørkt hår
  • Var iført en grå jakke

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Fremstilling i Retten i Aarhus

Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 11.30 i Retten i Aarhus en 58-årig mand, der sigtes for overtrædelse af straffelovens § 192 a ved, under særligt skærpende omstændigheder, at have opbevaret en revolver isat skarpe patroner under sofaen på sin bopæl i Viby.

Opdatering: Manden blev varetægtsfængslet i fire uger.

Slåskamp ved Vor Frue Kirke

Tirsdag kl. 17.21 blev en vagt opmærksom på to mænd, der råbte op på Klostergade foran Vor Frue Kirkeplads i Aarhus. Vagten fornemmede, at situationen var ved at eskalere, og han løb derfor og til de to mænd, der i mellemtiden var endt på jorden, hvor de lå og sloges. Vagten forsøgte at lægge sig imellem og endnu en mand kom til for at hjælpe vagten, der fik lagt den ene af de to mænd i håndjern og fik ringet efter politiet. Da patruljen kom til stedet blev begge mænd, på 22 og 59 år, anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Færdsel

Natten til onsdag kl. 00.15 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Sletvej i Tranbjerg.

Indbrud i private hjem

På Skødstrupbakken i Skødstrup begået tirsdag den 11/6 kl. 10.42

jr

Publiceret 12 June 2019 14:06