Arkivfoto

Arkivfoto

20-årig bag groft gadeoverfald: Tæskede granvoksne mænd med knytnæveslag

To mænd, som natten til lørdag stod sammen på M.P Bruuns Gade i det centrale Aarhus, blev kort før klokken 01 ofre for et voldeligt overfald begået af en 20-årig mand. Det oplyser Østjyllands Politi.

Den unge mand tildelte tilsyneladende helt umotiveret de to mænd på henholdsvis 39 og 40 år knytnæveslag og en lussing til ansigtet.

En patruleje ankom til stedet og kunne anholde den 20-årige, som blev bragt med i detentionen. Han blev lørdag morgen afhørt til sagen og efterfølgende løsladt igen, da man ikke fandt grundlag for en varetægtsfængsling. Han er dog fortsat sigtet for vold, oplyser politiet til Lokalavisen Aarhus.

jn

Publiceret 08 June 2019 11:41

SENESTE TV