Mand forsøgte at snyde sig til pant.

Mand forsøgte at snyde sig til pant. Modelfoto: Adobe Stock.

Politirapporten: Falske pantklistermærker på tyske dåser

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Bilka i Tilst fik torsdag kl. 12.55 besøg af en mand, der ville indlevere pantflasker i flaskeautomaten. Desværre for ham var medarbejderne i baglokalet vakse og opdagede, at alle flaskerne og dåserne var tyske, og at der var sat falske pantklistermærker på. De kontaktede personalelederen, der gik ud og tog kontakt til manden, der fortsat var i gang med at køre dåser og flasker ind i maskinen. Han havde allerede fået udbetalt 125 kroner på en flaskebon og havde yderligere to poser med dåser og flasker stående i indkøbsvognen.

Manden blev tilbageholdt af personalet og ført ind i baglokalet, hvor han sad, da politiet ankom. Den 34-årig mand fra Moldavien blev anholdt og sigtet for tyveri og blev kørt med til politigården til afhøring. Her fik han en straksbøde på 500 kroner. Da det samtidig blev vurderet, at han ikke på lovlig vis kan skaffe midler til ophold i Danmark, er hans sag blevet fremlagt for udlændingestyrelsen, der har truffet beslutning om, at han skal udvises af landet. Han fremstilles derfor i grundlovsforhør fredag eftermiddag med henblik på frihedsberøvelse frem til effektuering af udlændingestyrelsens beslutning om udvisning.

Efterlyst mand er vendt retur

Østjyllands Politi efterlyste torsdag en 25-årig mand, der ikke var kommet retur efter en uledsaget udgang fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han afsoner en dom. Kort efter efterlysningen blev sendt ud, vendte mand dog selv retur til Psykiatrisk Hospital, og efterlysningen er derfor ikke længere aktuel.

Færdsel

Natten til fredag kl. 01.05 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Søholmvej i Viby.

Færdsel

Natten til fredag kl. 01.12 blev en 19-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, for kørsel uden førerret og for ikke at efterkomme politiets anvisninger, da han blev standset af en patrulje på Herredsvej i Aarhus V.

Indbrud i private hjem

På Mejlgade i Aarhus V begået torsdag den 6/6 mellem kl. 01.50 og kl. 06.00

På Elverdalsvej i Højbjerg begået mandag den 3/6 kl. 15.30

På Ystadsgade i Aarhus N begået torsdag den 6/6 kl. 13.05

I Højagerparken i Sabro begået mellem tirsdag den 4/6 kl. 10.00 og torsdag den 6/6 kl. 14.30

På Trillegårdsvej i Aarhus V begået torsdag den 6/6 mellem kl. 17.45 og kl. 20.10

På Thorpevænget i Aarhus V begået torsdag den 6/6 kl. 21.20

På Kærgårdsparken i Solbjerg begået torsdag den 6/6 mellem kl. 16.00 og kl. 22.00

På Sandagervej i Risskov begået fredag den 7/6 kl. 02.20

jr

Publiceret 07 June 2019 17:52

SENESTE TV