Foto:

Foto: Arkiv

Flere politi-patruljer kaldt ud til gruppeslagsmål

Politiet kaldt ud til gruppeslagsmål i nat i Viby

Østjyllands Politi fik natten til fredag klokken 02.38 en anmeldelse om, at der var opstået slagsmål mellem en gruppe personer på Ormslevvej i Viby. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet fik oplyst, at parterne var stukket af fra stedet. Der blev dog sendt flere patruljer til stedet, herunder en hundepatrulje, der kort efter fik fat i to mænd, der havde gemt sig i et buskads.

Yderligere tre andre personer blev fundet og anholdt. De fem mænd på 19, 20, 21, 23 og 23 år blev alle sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse ved at have indladt sig i slagsmål med hinanden, fremgår det af døgnrapporten.

jwh

Publiceret 07 June 2019 10:32

SENESTE TV