Beredskab & Sikkerhed måtte i nat sejle ud på vandet ved Ebeltoft for at redde en dreng i land.

Beredskab & Sikkerhed måtte i nat sejle ud på vandet ved Ebeltoft for at redde en dreng i land. Øxenholt Foto

Natlig bådtur gik galt: Dreng måtte reddes ind på land

Dreng måtte opgive at svømme i land fra båd på vandet ved Ebeltoft

Det gik ikke helt som planlagt, eller måske var det ikke særligt planlagt, da tre drenge på 15-16 år i nat tog en båd og sejlede ud på vandet ved Ebeltoft.

Drengene havde været på stranden og fik øje på båden i vandet, som de hoppede i og stagede lidt rundt i. Pludselig var de kommet for langt ud og kunne ikke styre båden, så de hoppede i vandet for at svømme ind, oplyser Østjyllands Politi.

Det lykkedes for to af dem, men én gav op og svømmede tilbage til båden og ringede til alarmcentralen. På det tidspunkt var klokken 01.44.

Brandvæsnet rykkede ud og stødte hurtigt ind i de to drenge, der var svømmet i land. Herefter blev der sat en båd i vandet, som hentede og reddede den sidste tredje dreng ind på land sammen med båden, de var sejlet ud i.

De tre drenge slap alle uskadt fra den natlige svømmetur, så der blev ikke brug for den tilkaldte ambulance. Til gengæld blev deres forældre kontaktet, oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 05 June 2019 11:23

SENESTE TV