Arkivfoto

Arkivfoto

Politirapporten:

22-årig serieforbryder fik snuppet bilen

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En ung mand på blot 22 år har nu forbrudt sig så mange gange mod færdselsloven, at han har fået konfiskeret sin bil af politiet.

Mandag aften klokken 20.40 blev en patrulje opmærksom på en bil, der kørte på Bjødstrupvej i Højbjerg, og betjentene ville gerne tage en snak med føreren. Da de tog kontakt til den 22-årige fører, kunne de konstatere, at han var narkopåvirket, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

Han blev desuden fundet i besiddelse af en joint og noget hash og blev derfor også sigtet for narkobesiddelse.

Ved opslag i politiets systemer kunne betjentene se, at den 22-årige mand ikke havde noget kørekort, og at det ikke var første gang, at han var i kontakt med ordensmagten. Mere end tre gange inden for de seneste tre år var han blevet taget i at køre bil uden førerret, og derfor blev hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Færdsel

Mandag kl. 07.30 skete der et færdselsuheld på Skejby Nordlandsvej i Aarhus N. En 38-årig kvindelig cyklist kom kørende på cykelstien og kørte formentligt frem for ubetinget vigepligt og stødte sammen med en 45årig mandlig cyklist, det kom kørende ad en tværgående cykelsti. Begge cyklister blev kørt til behandling på skadestuen.

Mandag kl. 23.27 skete der et færdselsuheld i krydset Nørrebrogade/Nordre Ringgade i Aarhus. En 21-årig kvinde kørte frem for rødt lys og stødte sammen med en bil, der blev ført af en 20-årig mand. Der skete kun materiel skade ved sammenstødet. Den 21-årige kvinde blev sigtet for at køre frem for rødt lys.

En 30-årig mand blev natten til tirsdag kl. 01.35 anholdt og sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Rosenhøj i Viby.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Mejlgade i Aarhus C begået mellem søndag den 2/6 kl. 23.30 og mandag den 3/6 kl. 07.15
  • På Fynsgade i Aarhus C begået mandag den 3/6 mellem kl. 07.00 og kl. 16.00

Publiceret 04 June 2019 14:50

SENESTE TV