Foto:

Foto: AdobeStock

Truede ejer med kniv:

Biltyv stjal motorcykel under prøvetur

En mand fra Risskov blev tirsdag truet med kniv og fik stjålet sin motorcykel, da en potentiel køber skulle have en prøvetur

En 57-årig mand fra Risskov fik tirsdag klokken 17.46 stjålet sin motorcykel, som han havde sat til salg privat.

Han havde sms'et med en mand, der ville komme forbi for at prøve en tur på motorcyklen. Manden kom efterfølgende kørende i bil til den 57-åriges hjem i Risskov.

Motorcykelejeren gav manden lov til at køre en tur på motorcyklen, men han steg selv op bagpå.

Under kørslen stoppede manden dog pludseligt og vendte sig om og truede den 57-årige med en kniv.

Da den 57-årige steg af, kørte manden videre med motorcyklen.

Et underligt bytte mellem bil og motorcykel, tænker man, men sådan var det ikke, for det viste sig, at bilen også var stjålet. Den blev derfor leveret tilbage til rette ejermand.

Ifølge Østjyllands Politi har man dog gode spor at gå efter i forhold til at finde frem til gerningsmanden.

dp

Publiceret 15 May 2019 15:28

SENESTE TV