Arkivfoto

Arkivfoto

Motorcyklist dræbt i soloulykke:

Ramte et vejtræ

En 34-årig mand fra Randers mistede livet på Ormslevvej

Tirsdag aften mistede en 34-årig motorcyklist livet i en tragisk ulykke på Ormslevvej i det sydlige Aarhus.

Uheldet skete omkring klokken 21.49, og mandens pårørende er blevet underrettet.

Manden, der kommer fra Randers, blev fundet livløs af nogle forbipasserende og blev på stedet erklæret død af ambulancelægen.

Ifølge Østjyllands Politi er der formentlig tale om et solouheld, og manden blev angiveligt dræbt ved et sammenstød med et vejtræ.

Lige nu afventer politiet bilinspektørens undersøgelser, der skal afklare, hvordan ulykken skete, men man formoder, at den 34-årige mistede herredømmet over sin motorcykel.

dp

Publiceret 01 May 2019 06:46