Foto: Øxenholt Foto

Politirapporten:

Venstresving endte i et færdselsuheld

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport for Aarhus

Der skete fredag formiddag et færdselsuheld i det vestlige Aarhus, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det fandt sted på Hasle Ringvej, da en 19-årig bilist ved 12-tiden foretog et venstresving i krydset Hasle Ringvej/Herredsvej. En 40-årig mandlig bilist kørte lige over i krydset og blev ramt af den 19-årige bilist.

Der skete heldigvis ingen personskade ved sammenstødet, fremgår det af døgnrapporen.

Døgnets øvrige hændelser

Færdsel

Fredag klokken 09.45 skete der en påkørsel af et skilt i midterrabatten på Lystrupvej i Risskov, da en 77-årig kvindelig bilist svingede til venstre fra Genbrugsstationen og ud på Lystrupvej uagtet, at det var skiltet med venstresving forbudt.

En 58-årig mandlig bilist blev fredag klokken 13.02 anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Langelandsgade i det centrale Aarhus.

En 33-årig mandlig bilist blev fredag klokken 12.51 anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Vestre Ringgade i det centrale Aarhus.

Indbrud

På Grønhøjvej i Harlev begået mellem torsdag d. 18/4 kl. 18.00 og fredag d. 19/4 kl. 18.45

På Haslegårdsvænget i Aarhus V begået lørdag d. 20/04 kl. 01.45

På Æblevænget i Lystrup begået 20/04 kl. 03.13

jwh

Publiceret 20 April 2019 13:59

SENESTE TV