Arkivfoto

Arkivfoto

Politirapporten:

Borger afslørede hash-handel i Risskov

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En observant borger fattede mandag mistanke til en bil, der i længere tid holdt parkeret på Kantorvænget i Risskov.

Borgeren tog derfor kontakt til politiet.

Da politiet kom til stedet viste det sig, at der i bilen var en større mængde hash og skunk.

En 20-årig mand blev efterfølgende klokken 15.22 sigtet for besiddelse af en større mængde hash og skunk med henblik videresalg.

Færdsel

Der skete et færdselsuheld på Havkærvej i Tilst i går klokken 16.20. En 55-årig kvinde overså sin vigepligt i krydset Bysmedevej/Græsvangen og Havkærvej. Hun kørte derved ud foran en 63-årig mand, der kom kørende i sydlig retning ad Havkærvej.

Der skete materiel skade på bilerne, men ifølge politiet umiddelbart ingen personskade. Den kvindelige bilist blev sigtet for ikke at have holdt sin vigepligt.

Mandag klokken 18.55 blev en blev en 49-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vilhelm Becks Vej i Viby J.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Aarhus:

• På Tirstrupvej i Risskov begået mellem torsdag den 11. 4. kl. 12.00 og mandag den 15.4. kl. 10.23.

• På Balskærvej i Malling begået mandag den 15.4. kl. 10.00.

Publiceret 16 April 2019 18:30