Turistbus udbrændte delvist på Silkeborgvej i Brabrand.

Turistbus udbrændte delvist på Silkeborgvej i Brabrand. Øxenholt Foto

Voldsom busbrand: Turistbus stod pludselig i flammer på Silkeborgvej

Der var heldigvis ingen passagerer i bus, der pludselig begyndte voldsomt at brænde

Af
Jeppe Rafn

En turistbus fra Østjydsk Turistbusser brød søndag morgen kort før klokken 8 i brand på Silkeborgvej i Brabrand tæt ved Årslev. Østjyllands Politis vagtchef Jes Frederiksen oplyser, at der pludselig stod flammer ud af bagenden, hvor motoren sidder.

Øxenholt Foto

"Det var ret voldsomt, da vi ankom, for da var halvdelen af bussen allerede udbrændt. Men den slags går stærkt," fortæller indsatsleder Søren Møller fra Østjyllands Brandvæsen til Århus Stiftstidende.

Bussen havde netop tanket og var på vej ud af byen for at samle passagerer op, oplyser indsatslederen til Stiften.

Øxenholt Foto

Politiets vagtchef fortæller, at ingen personer kom til skade ved branden, og at man ikke kender årsagen til den pludselige og voldsomme brand.

Publiceret 14 April 2019 11:09

SENESTE TV