Foto: Øxenholt Foto.

Brand i det centrale Aarhus gav store skader i kælder og opgang

Politiet og brandvæsnet blev torsdag eftermiddag kaldt ud til en brand i Aarhus

Der udbrød torsdag eftermiddag brand i en kælder til en lejlighedsopgang på Schleppegrellsgade i Aarhus C. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet fik anmeldelsen klokken 14.23, og kort tid efter var brandvæsnet til stede på adressen. Branden blev slukket, men der skete store skader på kælder og opgang. Ingen personer kom dog til skade.

Brandårsagen er endnu ukendt, oplyser politiet.

jwh

Publiceret 05 April 2019 11:43