19-årig mand blev i nat overfaldet foran Kupé i Aarhus C.

19-årig mand blev i nat overfaldet foran Kupé i Aarhus C. Foto: Adobe Stock

19-årig flygtede, men blev indhentet og tæsket af fem unge i nat

Fem unge slog løs på 19-årig, der stod og ventede på letbanen ved Dokk1

Rettelse: Det har efterfølgende vist sig, at overfaldet var opdigtet. Læs mere her: 19-årig opdigtede groft udlændinge-overfald ved Dokk1

Østjyllands Politi modtog i nat klokken 00.37 en anmeldelse fra en 19-årig mand, der lige var blevet overfaldet af fem unge mænd.

Overfaldet var sket tyve minutter tidligere foran Kupé, der ligger lige overfor politistationen i Aarhus.

Den unge mand havde stået ved Dokk1 og ventet på letbanen, da en bil holdt ind til siden, og fem unge mænd løb hen mod ham. Han blev bange og løb væk, men blev indhentet ved Kupé, hvor mændene råbte, han skulle aflevere sine ting og penge.

Han sagde, han ikke havde nogen penge, hvilket ifølge den unge mand fik gruppen til at slå løs på ham, inden de stak af. Herefter fik han kontaktet en ven og politiet, der kom frem og konstaterede, at den unge mand havde en del knubs og skrammer.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der så overfaldet eller kan hjælpe med oplysninger i sagen. Offeret har beskrevet de fem mænd som:

A: Mellemøstlig af udseende, brun hud, 18-22 år, 185-190 cm, spinkel, kort sort hår - armycut meget kort ved ørerne, smalle spidse øjenbryn. Iført grønligt Adidas træningstøj og Adidas-sko. Talte dansk

B: Mellemøstlig af udseende, brun hud, 18-20 år, sort hår. Iført grønligt Adidastøj fra top til tå og muligvis mørke sko. Talte dansk.

C: Mellemøstlig af udseende, brun hud, 18-20 år, sort hår. Iført grønligt Adidastøj og mørke sko. Talte dansk.

D: Mellemøstlig af udseende, brun hud, 18-20 år, sort hår. Iført rød Gucci-jakke med Gucci-logoer over det hele både foran og bagpå.

E: Mellemøstlig af udseende, brun hud, 18-20 år, sort hår. Iført hoftelang sort Armani 'bomberjakke' eller pilotjakke i nylon. Talte dansk.

jr

Publiceret 28 March 2019 12:16

SENESTE TV