Røver fik udleveret 20.000 kroner fra spillekiosk ved Banegården i Aarhus.

Røver fik udleveret 20.000 kroner fra spillekiosk ved Banegården i Aarhus. Foto: Adobe Stock

Tidligere ansat truede sig til 20.000 kroner i spillekiosk i Banegårdsgade

20-årig mand anholdt for røveri mod sin tidligere arbejdsplads

Af
Jeppe Rafn

En tidligere ansat begik lørdag aften røveri mod en spillekiosk i Banegårdsgade i Aarhus C.

Han kom maskeret ind i kiosken klokken 23.39 og truede med både kniv og pistol til at få udleveret 20.000 kroner. Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef Per Bennekov.

Den tidligere ansatte er en 20-årig mand fra Aarhus Vest, som ud på natten blev anholdt. Han blev søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, der dømte ham til varetægtsfængsling i foreløbig fire uger.

Vagtchef Per Bennekov oplyser, at det var et signalement af røveren og fund af nogle spor, som førte til anholdelsen af den tidligere ansatte. Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, om den tidligere ansatte ligefrem blev genkendt under røveriet.

Publiceret 24 March 2019 09:28

SENESTE TV