Kemikalieudslip på Aarhus Havn:

Fosforsyre løb ud på jorden

Brandvæsnet blev natten til tirsdag kaldt ud til havnen i Aarhus

Østjyllands Politi fik natten til tirsdag klokken 02.38 en anmeldelse om, at der var sket et kemikalieudslip på Aarhus Havn.

En truckfører skulle flytte en palle med to tromler indeholdende fosforsyre, men da han satte pallen på jorden væltede tromlerne og revnede, så indholdet løb ud på jorden. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Brandvæsnet blev tilkaldt, og det blev i forening med Miljøvagten fra Aarhus Kommune besluttet at skylle fosforsyren ned i kloakken og i havnen, da det så blev fortyndet og dermed ikke er skadeligt. Årsagen til uheldet skal nu undersøges nærmere.

jwh

Publiceret 19 March 2019 12:33

SENESTE TV