Arkivfoto

Arkivfoto

To 18-årige anholdt efter voldsomt overfald:

Sigtes for drabsforsøg

To unge mænd bliver tirsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør, hvor de er siget for forsøg på manddrab efter overfaldet lørdag i Bazar Vest

Af
Jonas Wrede Hansen

To 18-årige mand bliver tirsdag klokken 8.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her er de sigtet for forsøg på manddrab efter lørdagens overfald mod to personer i Bazar Vest, hvor en 26-årig mand blev slået og sparket flere gange, og en 30-årig mand blev stukket med kniv. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Overfaldet skete klokken 15.35, og den knivstukne mand blev samme dag meldt udenfor livsfare.

Mandag morgen blev de to 18-årige mænd anholdt, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Der er fortsat en medgerningsmand på fri fod, hvilket er årsag til, at anklageren i sagen har anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret. Derfor er Østjyllands Politi også sparsomme med oplysninger om sagen.

Publiceret 18 March 2019 13:25

SENESTE TV