Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Politirapporten: Tæppetyv stak af efter snedigt trick

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport for Aarhus

En tæppebutik på Paludan-Müllers Vej i Aarhus blev tirsdag klokken 10.30 udsat for tyveri, da en ukendt mand stak af med et tæppe. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten

En mand kom ind i butikken og bad om at se på et tæppe, der var placeret i bunden af butikken. Mens medarbejderen viste tæppet frem, opdagede han pludseligt, at en anden mand lagde et tæppe ind i en bil og kørte fra stedet uden at betale. Herefter forsvandt den interesserede kunde i butikken også pludseligt.

Manden, der tog tæppet, beskrives som:

• Mellemøstlig af udseende, brun hud

• Ca. 25 år

• Ca. 180-185 cm

• Kort hår

• Haltede lidt på højre ben

• Talte dansk med accent

• Iført blå vindjakke, mørke bukser og lyse kondisko

• Kørte i en mindre mørk bil

Gemte marihuana i skjult rum

En 20-årig mand blev tirsdag kl. 20.12 standset af en patrulje, da han kørte rundt i sin bil på Blomstervej ved Tilst. Da betjentene stak hovedet hen til vinduet, lugtede det kraftigt af hash, og det fik patruljen til at undersøge bilen nærmere. I et hulrum gemt ved gearstangen fandt de en del marihuana og hash, som den 20-årige blev sigtet for at besidde.

Færdsel

Tirsdag kl. 9.55 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Marselis Boulevard i Aarhus C.

Tirsdag kl. 12.42 skete der et færdselsuheld på Vester Allé i Aarhus C. En 45-årig kvindelig bilist skiftede vognbane og ramte ind i en bil ført af en 63-årig mand. Umiddelbart kom ingen af parterne til skade. Den 45-årige blev sigtet for sin påkørsel.

Tirsdag kl. 16.24 skete der et færdselsuheld i krydset Viby Ringvej/Egsagervej i Åbyhøj. Fire biler var involveret i et harmonikasammenstød med meget lav fart. Ingen personer kom umiddelbart til skade ved uheldet.

Indbrud

• På Herluf Trolles Gade i Aarhus N begået tirsdag d. 12/3 mellem kl. 9.00 og kl. 18.00

Publiceret 13 March 2019 13:45

SENESTE TV