To mænd med elefanthuer begik torsdag aften røveri mod Rema 1000 på Gammel Kongevej i Viby.

To mænd med elefanthuer begik torsdag aften røveri mod Rema 1000 på Gammel Kongevej i Viby. Modelfoto

Røveri i Viby: Ansatte truet af to maskerede mænd

To maskerede mænd truede medarbejdere i Rema 1000 og brød kasse op

Rema 1000 på Gammel Kongevej i Viby blev torsdag aften udsat for røveri.

Det skete klokken 21.57 lige før lukketid, hvor to maskerede mænd kom ind i butikken og gik hen til en medarbejder og skubbede til ham. De råbte, han skulle give dem penge, og den ene truede med en tang eller lignende, han havde i hånden.

Medarbejderen og hans kollega åbnede ikke kassen, som de to maskerede mænd derfor selv brød op og tog et mindre kontantbeløb fra. Det oplyser Østjyllands Politi.

De to røvere beskrives begge som mænd på 20-25 år, 180-185 cm høje og almindeligt til kraftigt bygget, og begge bar sorte elefanthuer.

Den ene havde en mørk jakke på, mørke bukser og mørke sko med hvid kant. Den anden havde en sort frakke på, lyse cowboybukser og mørke sko med gummikant.

Røveriet torsdag aften minder utroligt meget om et røveri, der skete tidligere på måneden mod Lidl-butikken på Christian X's Vej, der ligger lige ved siden af Rema-butikken i Viby:

Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set mistænkelige personer eller køretøjer på gerningstidspunktet omkring Rema 1000 på Gammel Kongevej i Viby.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Publiceret 22 February 2019 00:00

SENESTE TV