Little sad girl hiding or locked in the basement. trafficked and abused

Little sad girl hiding or locked in the basement. trafficked and abused Foto: Adobe Stock

35-årig kvinde offer for menneskehandel i Aarhus

Center Mod Menneskehandel har vurderet, at en 35-årig thailandsk kvinde har været offer for handel

En 35-årig kvinde fra Thailand, der tirsdag blev anholdt på en massageklinik i det nordlige Aarhus, er blevet vurderet som offer for menneskehandel. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det er Socialstyrelsens Center For Menneskehandel, som igennem interviews er kommet frem til, at kvinden er endt i Aarhus efter at være blevet handlet. Det betyder, at hun nu er løsladt af politiet, men at hun de næste 30 dage vil være i Center Mod Menneskehandels varetægt på det, der kaldes refleksionsordning. I praksis vil det sige, at Centeret har kvinden i sin varetægt og i perioden forbereder hendes hjemsendelse og således forestår og arrangerer hendes hjemsendelse og udrejse af Danmark, oplyser Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi fremstillede fredag i Retten i Aarhus to kvinder på 43 og 27 år, der blev anholdt i tirsdagens aktion. Begge kvinder blev varetægtsfængslet i fire uger med henblik på udvisning.

jwh

Publiceret 15 February 2019 14:38

SENESTE TV