Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock alikaj2582 - stock.adobe.com

Uhyggelig vold ved Aarhus-bar:

Kvinde sparket flere gange i hovedet på fortovet

54-årig mand anholdt og sigtet for vold mod 47-årig kvinde

En 47-årig kvinde blev mandag aften udsat for et særdeles voldeligt overfald ved en bar på Nørre Allé i Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi blev kvinden taget med ud fra baren og ud på gaden, hvor hun blev sparket flere gange i hovedet og i maven af en 54-årig mand.

Politiet blev tilkaldt klokken 18.58.

Den 47-årige kvinde blev efter overfaldet kørt til behandling på skadestuen for smerter i nakke, ansigt og ryg, men ifølge politiet fik hun ikke umiddelbart alvorlige skader.

Manden giv videre til en anden beværtning efter overfaldet, og blev kort efter anholdt og sigtet for vold.

Årsagen til overfaldet og relationen mellem manden og kvinden fremgår ikke af politiets døgnrapport.

dp

Publiceret 12 February 2019 11:55

SENESTE TV