Arkivfoto.

Person ramt i hovedet af bus

En 27-årig mand kom galt af sted, da han søndag aften ventede på en bus ved Burger King i det centrale Aarhus

En 27-årig mand fik søndag aften et ordentlig slag i hovedet, så han faldt bagover, da han blev ramt af sidespejlet på en bus.

Det skete klokken 22.03 ved busstoppestedet foran Buger King på Banegårdspladsen i Aarhus, hvor den 27-årige mand stod og ventede på bussen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Da bussen drejede ind mod busstoppestedet kom højre sidespejl ind over fortovet og ramte den 27-årige mand i hovedet, så han faldt bagover og ned på jorden. Han kom tilsyneladende ikke noget alvorligt til skade ved sammenstødet, oplyser Østjyllands Politi.

jwh

Publiceret 11 February 2019 17:50

SENESTE TV