Foto: Øxenholt Foto

Massivt politiopbud:

"To personer er kommet til skade"

Politiet er fredag aften massivt til stede i det nordlige Aarhus

Af
Jonas Wrede Hansen

Lokalavisen Aarhus har lørdag morgen talt med vagtchefen hos Østjyllands Politi om sagen. Læs mere herunder:

Politiet er fredag aften massivt til stede i det nordlige Aarhus, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Der er tale om Jens Baggesens Vej i Aarhus N, hvor flere patruljer er til stede ved 'en hændelse', som politiet omtaler det på det sociale medie.

Politiet er ikke meget for at uddybe, hvad årsagen til det massive politiopbud er, men for kort tid siden blev det på Twitter oplyst, at to personer er kommet til skade.

"Vi er fortsat tilstede i området omkring Jens Baggesens Vej i Århus N, hvor 2 personer er kommet til skade. Vi efterforsker massivt og har ikke mere at oplyse p.t. Vi vender tilbage hurtigst muligt," skriver politiet på Twitter.

Tidligere på aftenen oplyste Jens Henrik Jensen, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Århus Stiftstidende, at der var tale om et opgør mellem en større gruppe personer.

Det skulle ifølge mediet være sket tæt på Vanggaard Centret.

Publiceret 08 February 2019 22:20