Kvinden med barnevognen på fotoet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre.

Kvinden med barnevognen på fotoet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Foto: Google Street View, maj 2017.

Skjulte for flere tusinde kroner børnetøj i klapvogn

36-årig kvinde sigtet for butikstyveri, selvom hun påstod, hun ikke havde til hensigt at stjæle

En 36-årig kvinde blev onsdag eftermiddag sigtet for butikstyveri i H&M i Søndergade i Aarhus. Hun blev klokken 13.55 tilbageholdt af en vagt, da der gik en alarm, da hun gik ud af butikken med ubetalt børnetøj i en klapvogn.

Da politiet kom frem, forklarede kvinden, at hun ikke var ude på at stjæle noget, men blot lige skulle udenfor for at se på noget tøj.

Overvågningsbilleder viste tydeligt, at hun havde skjult tøjet i klapvognen, så betjentene godtog ikke forklaringen fra kvinden, der blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Det hjalp hende ikke, at hun kun havde et par hundrede kroner på sig og dermed slet ikke havde råd til at købe alt det tøj, hun havde gemt i klapvognen, hvor der var for flere tusinde kroner. Det forklarede hun med, at hun ikke var så god til at kigge på priser, oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 07 February 2019 13:23

SENESTE TV