Foto: Rigspolitiet

Røveri i Viby: Maskerede mænd med skruetrækker brækkede kasse op og stjal flere tusinde kroner

To yngre mænd efterlyses for røveri mandag aften mod Lidl i Viby

To medarbejdere i Lidl på Christian X’s Vej i Viby fik mandag aften en meget ubehagelig oplevelse, da to maskerede mænd pludseligt kom ind i butikken omkring klokken 22.

Det oplyser Østjyllands Politi. Medarbejderne har forklaret, at de var ved at lukke ned, da de to mænd kom løbende ind og straks styrede hen mod kassen.

Den ene havde en skruetrækker i hånden, som han forsøgte at brække kasseapparatet op med. En kvindelig medarbejder forsøgte at forhindre kasseopbruddet, meb blev skubbet væk af en af røverne.

De lykkedes at få nogle tusinde kroner med sig, inden de løb ud på parkeringspladsen og kørte væk i en sølvfarvet Peugeot. Det var en Peugeot 306 eller 307 med en nummerplade, der begynder med BX eller PX.

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner eller andre personer, der har oplysninger, som kan føre til de to røvere. Oplysninger kan gives via tlf. 114.

Mændene beskrives som:

A:

    Ca. 18-25 år

    Ca. 180-190 cm

    Iført mørkt tøj og sort elefanthue. Han medbragte en skruetrækker.

B:

    Ca. 18-25 år

    Ca. 180-190 cm, kraftigere end A i kropsbygning.

    Iført mørkt tøj og sort elefanthue.

jr

Publiceret 05 February 2019 10:46