Flere biler kørt sammen:
Bilist ville holde stille for en cyklist
Tre biler kørte lørdag sammen på Oddervej i Højbjerg
Tre personbiler stødte lørdag sammen på Oddervej i Højbjerg. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Ved 13-tiden kom de tre biler kørende på Oddervej. En 29-årig mandlig bilist holdt stille for en cyklist, imens han ville foretage et højresving. En 45-årig mandlig bilist holdt stille bag ved den 29-årig mandlige bilist, imens en 55-årig mandlig bilist kom kørende med ukendt hastighed og overså, at den 29-årige bilist og den 45-årige bilist holdt stille.
Det resulterede i, at den 55-årige bilist ramte den 45-årige bilist, der blev skubbet op i den 29-årige bilist.
Ifølge politiet blev en enkelt af de implicerede bilister kørt på skadestuen, men der skete umiddelbart ikke alvorlig personskade ved uheldet.
jwh
Publiceret 20 January 2019 10:30