Øxenholt Foto

Stort politiopbud: Beboer fundet død i lejlighed i Tilst

Østjyllands Politi har i flere timer undersøgt et dødsfald i Tilst

Af
Jeppe Rafn

Østjyllands Politi modtog i eftermiddags kl. 14.58 en anmeldelse om, at en beboer var fundet død i en lejlighed i Tilst.

Omstændighederne omkring dødsfaldet fik politiet til at efterforske sagen nærmere, og et par timer senere meldte politiet ud på Twitter, at man var til stede i en lejlighed for at undersøge et 'mistænkeligt' forhold.

Øxenholt Foto

I en ny besked på Twitter oplyser Østjyllands Politi lørdag aften, at der ikke er tegn på, at der er sket en forbrydelse.

Dødsfaldet bliver dog fortsat efterforsket af politiet, der af hensyn til efterforskningen og de pårørende ikke vil ud med yderligere oplysninger.

Øxenholt Foto

Østjyllands Politi har lørdag eftermiddag og aften været talstærkt til stede på Græsvangen i Tilst, hvor den afdøde boede.

Området har været afspærret, mens teknikere i hvide heldragter og politibetjente med hunde har arbejdet på stedet.

Øxenholt Foto

Publiceret 19 January 2019 20:49