Modelfoto

38-årig mand tog kvælertag på sin kæreste

Mand fra Vejle kræves fængslet for vold mod sin kæreste i Tranbjerg

Af
Jeppe Rafn

Østjyllands Politi modtog sent torsdag aften en anmeldelse om husspektakler på en adresse i Tranbjerg.

Politiet sendte en patrulje til stedet, hvor man udenfor adressen traf en 38-årig mand, der kommer fra Vejle.

Han blev anholdt for vold mod sin 30-årige kæreste, som han havde været på besøg hos.

"Han er sigtet for at have kvælertag på hende, så hun ikke kunne trække vejret. Hun er dog ikke kommet alvorligt til skade," fortæller Østjylkands Politis pressemedarbejder Jakob Christiansen.

Politiet modtog anmeldelsen om husspektakler torsdag klokken 23.37. Episoden med kvælertaget var sket cirka en halv time senere.

Den 38-årige mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.

Publiceret 18 January 2019 10:52

SENESTE TV