Arkivfoto.

Par på rov i fire butikker i midtbyen i Aarhus

Mand og kvinde taget med tyvekoster fra fire butikker i midtbyen

En 27-årig mand og en 32-årig kvinde er blevet sigtet for fire tyverier fra butikker i midtbyen i Aarhus.

En butik i M.P. Bruuns Gade anmeldte kl. 10.10, at de havde fået stjålet to vaser, og en medarbejder havde fået stjålet en pung fra en taske i et baglokale. Medarbejderne havde bemærket en mand og en kvinde, der opførte sig underligt i butikken, men først da parret forlod butikken, opdagede personalet, at der var stjålet ting.

De nåede at notere nummerpladen på den bil, som parret kørte i, og nummerpladen og signalementet på gerningspersonerne blev sendt rundt til alle patruljevogne i Aarhus.

Kort efter blev bilen fundet parkeret på Banegårdspladsen. Et par betjente ventede i smug tæt på bilen, og efter tyve minutter kom den 27-årige mand og den 32-årige kvinde gående med forskellige varer i hænderne, som de læssede ind i bilen.

Nu gav betjentene sig til kende og anholdt kvinden og manden. Det viste sig, at de havde koster fra fire forskellige butikker i midtbyen med sig. Blandt andet tøj og parfume. Derudover blev vaserne og den forsvundne pung også fundet. Bilen var desuden stjålet i Nordjylland, oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 10 January 2019 12:43

SENESTE TV