Foto: Rigspolitiet

Fremmed mand til 9-årig pige: Vil du ha' noget slik eller med på McDonald's?

9-årig pige udsat for ubehagelig oplevelelse med fremmed mand på vej hjem fra skole

En 9-årig pige har til sin mor fortalt, at hun på vej hjem fra skole blev kontaktet af en fremmed mand, der spurgte, om hun ville have noget slik eller med på McDonald's.

Pigen afviste manden og skyndte sig hjem, oplyser Østjyllands Politi, som senere modtog en anmeldelse fra pigens mor.

Pigen går på Bavnehøjskolen i Hadsten og var på vej hjem fra skole, da hun tirsdag 8. januar omkring kl. 14.30 blev kontaktet af manden. Han holdt i en hvid varebil på broen over en tunnel, der går under Langelandsvej. Da pigen kom gående på stien, gik han ned og spurgte hende, om hun ville have slik eller med på McDonald's.

Hun har beskrevet manden som usoigneret med halvlangt brunt og fedtet hår. Han havde en kort gul frakke på.

Østjyllands Politi oplyser, at man er i gang med undersøge sagen for at finde ud af, hvad der præcist er sket.

jr

Publiceret 09 January 2019 11:45

SENESTE TV