Arkivfoto

Arkivfoto

Røveri mod Viby-pizzeria:

Hætteklædte mænd truede medarbejder med kniv

Politiet hører gerne fra personer, der har set to mænd i området ved Viby Ringvej

Østjyllands Politi fik søndag klokken 21.32 en anmeldelse om, at to unge, hætteklædte mænd havde begået røveri mod et pizzaria på Viby Ringvej i Viby.

De to mænd var kommet ind i pizzariaet, hvor de selv havde låst kassen op.

Det fik medarbejderen til at råbe stop, hvorefter de to mænd skubbede til ham, og den ene trak en foldekniv frem og sagde noget i stil med ”jeg stikker dig ned”.

De to mænd fik et mindre pengebeløb med sig og løb herefter fra stedet – muligvis i retning mod Nordbyvej.

De to mænd beskrives som:

A:

    Asiatisk af udseende

    17-18 år

    176 cm høj

    Almindelig kropsbygning

    Talte dansk med accent

    Var iført sort tøj og hue med huller

    Bar en kniv

B:

    Mellemøstlig af udseende

    17-18 år

    176 cm høj

    Almindelig af kropsbygning

    Talte dansk med accent

    Var iført sort tøj og hue med huller

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set de to mænd i området umiddelbart før eller efter røveriet, der fandt sted ved 21.30-tiden. Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.

dp

Publiceret 17 December 2018 00:00

SENESTE TV