Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Politirapporten: Ung mand stjal kød og slik for 2.000 kroner

Uddrag fra Østjyllands Poltitis døgnrapport

En 26-årig mand er blevet sigtet for butikstyveri og er bortvist fra Kvickly i Mega Syd i Viby, efter han søndag blev taget i at stjæle varer.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.25, hvor en medarbejder havde tilbageholdt den unge mand.

Medarbejderen havde set to mænd stå ved kiosken og se på spiritus, hvorefter de havde forladt butikken. Kort efter var det ene mand kommet ind igen med en hvid bærepose i hånden, hvilket havde aktiveret alarmerne og fået manden til løbe gennem butikken.

Medarbejderen løb efter og havde fik fat i manden, der havde posen fuld af ubetalte varer.

Den 26-årige mand erkendte at have stjålet kød og slik til en værdi af cirka 2.000 kroner.

Kørte med våben og narko i bilen

En patrulje standsede søndag k. 13.30 en bil på Bakkevænget i Aarhus N i forbindelse med en rutinekontrol. Under ransagning af bilen fandt patruljen to totenschlägere, en foldekniv, noget hash og noget kokain. I bilen sad to 20-årige mænd, der begge blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, ved at være i besiddelse af hver deres totenschläger. Den ene blev desuden sigtet for overtrædelse af knivloven, ved at være i besiddelse af en foldekniv, og for lov om euforiserende stoffer ved at være i besiddelse af hash og kokain.

Færdsel

Søndag kl. 11.15 skete der et færdselsuheld i krydset Funch Thomsens Gade/Finsensgade i Aarhus N. En 54-årig mandlig bilist svingede skarpt fra Finsensgade og ind på Funch Thomsens Gade og ramte dermed forskærmen på en anden bil, der blev ført af en 26-årig mand. Der skete kun materiel skade ved sammenstødet.

Søndag kl. 15.33 skete der et færdselsuheld i krydset Silkeborgvej/Dollerupvej i Aarhus C. En 26-årig mandlig bilist kom kørende ad Silkeborgvej, da han ville dreje til venstre ad Dollerupvej. Her overså han en bil, ført af en 55-årig mand, der kom kørende fra modsatte retning og skulle lige over i krydset. De to biler stødte sammen, men der skete kun mindre materiel skade.

Indbrud

Det er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Aarhus:

    På Adelvej i Risskov begået mellem fredag den 14/12 kl. 19.00 og søndag den 16/12 kl. 10.40

    På Holme Møllevej i Viby begået mellem fredag den 14/12 kl. 14.30 og søndag den 16/12 kl. 16.00

    På Degnebakken i Hasle, Aarhus V begået mandag den 17/12 kl. 00.24

Publiceret 17 December 2018 13:38

SENESTE TV