Uheldet skete i krydset ved Søren Frichs Vej og Viby Ringvej. Foto: Local Eyes

Uheldet skete i krydset ved Søren Frichs Vej og Viby Ringvej. Foto: Local Eyes

Cyklist alvorligt til skade efter påkørsel i Ringvej-kryds

En ung mand er i kritisk tilstand, efter han blev ramt af en bil lørdag aften. Se flere fotos og video på Localeyes.dk

Lørdag aften ved 20.13-tiden skete der en alvorlig færdselsulykke i krydset mellem Søren Frichs Vej og Viby Ringvej.

En 20-årig, mandlig cyklist blev påkørt af en personbil, og den unge mand er i meget kritisk tilstand.

Det fortæller Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

"Cyklisten får alvorligt hovedtraume. Den seneste melding, vi har fået, var klokken 00.45 Her var beskeden, at han var i meget kritisk tilstand," lyder det fra vagtchefen.

Politiet har endnu ikke klarlagt årsagen til uheldet, men man antager, at en af parterne er kørt over for rødt lyd.

Ifølge politiet er der flere vidner til ulykken.

Det var en 21-årig kvinde, der førte bilen, og hverken hende eller cyklisten skulle have været alkoholpåvirket.

Publiceret 16 December 2018 00:00

SENESTE TV