Manden i billedet står angiveligt bag hærværk mod flere biler. Foto: Østjyllands Politi

Manden i billedet står angiveligt bag hærværk mod flere biler. Foto: Østjyllands Politi

Billeder og video:

Politiet efterlyser hærværksmand og tyv bag skader for 100.000 kroner

Manden er mistænkt for groft hærværk i parkeringskælder

(Tilføjelse til artiklen: Politiet har opsporet gerningsmanden og skriver følgende på Twitter: Det tog kun ÈN time! Vi har nu fået genkendt gerningsmanden til flere hærværk mod biler efter vi sendte en efterlysning ud. Tak for delinger, I er sørme effektive)

Østjyllands Politi søger gerningsmanden til flere tilfælde af groft hærværk mod biler i en parkeringskælder på Frederiks Plads i Aarhus natten til mandag den 22. oktober ved 01-tiden.

Manden på billedet og i videoen er mistænkt for at have begået groft hærværk mod to biler ved blandt andet at have sparket sidespejle af, knust lygterne og ridset skærmene med en skarp genstand.

Manden blev fanget på overvågningsbilleder, hvor han på den ene video ses sparke mod den ene bil, mens han fra en anden vinkel ses med en sten i hånden, som han formodes at have brugt til at begå hærværk mod den anden bil, der fik skader for op mod 100.000 kroner.

Manden er også mistænkt for at have knust en rude i en tredje bil og stjålet genstande fra bilen.

Har du oplysninger om, hvem manden er, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

dp

Publiceret 12 December 2018 13:22

SENESTE TV