Foto: Rigspolitiet

Sigtet for indbrud på ukendt sted: Standset med indbrudsværktøj i bil og knallerter på trailer

Standsning af bil førte til adskillige sigtelser mod to mænd

En af politiets patruljer stoppede i nat kl. 03 en personbil med trailer, der kørte på Dynkarken lige udenfor politistationen i Aarhus.

Føreren af bilen var en 24-årig mand, som ikke havde noget kørekort og blev skønnet påvirket af stoffer. Med i bilen var en 35-årig mand, som havde en halskniv, en foldekniv, et baseballbat samt cirka seks gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for tre overtrædelser af Våbenloven samt lov om euforiserende stoffer.

I bilen lå der en del indbrudsværktøj, og begge mænd er derfor blevet sigtet for indbrud på ukendt sted, oplyser Østjyllands Politi.

På bilens trailer lå to scootere, som politiet er ved at undersøge, om de er stjålne.

jr

Publiceret 12 December 2018 12:20

SENESTE TV