Zleep Hotel ved Viby Torv. Foto: Google Maps

Zleep Hotel ved Viby Torv. Foto: Google Maps

Gruppe lavede ballade på hotel:

Hidsig gæst havde kokain i underbukserne

17-årig mand sigtet for narkobesiddelse efter at have skabt problemer på hotel

Østjyllands Politi måtte mandag klokken 12.59 i sidste uge rykke ud til et hotel på Viby Ringvej i Viby, hvor personalet havde problemer med fem unge mennesker, der havde forårsaget skader på deres værelse og nu nægtede at betale for det.

De fem personer havde kun betalt for overnatning for fire, og de havde ifølge hotellet også røget på værelset og skadet noget inventar. Derfor forlangte personalet nu, at de fem gæster skulle betale en ekstra regning, og det skabte en del kontroverser.

Da patruljen kom frem, indvilgede gruppen i at betale regningen.

En 17-årig ung mand var dog noget opfarende og nægtede at forholde sig i ro, selvom betjentene gentagne gange bad ham om det. Til sidst blev han anholdt for at forstyrre den offentlige orden.

Under visitationen fandt betjentene noget hash i den 17-åriges lomme og lidt kokain gemt i hans underbukser. Patruljen sigtede ham derfor også for besiddelse af narko.

dp

Publiceret 11 December 2018 15:43

SENESTE TV