Det var fra denne bygning, at stoffet blev stjålet. Foto: Google Maps

Det var fra denne bygning, at stoffet blev stjålet. Foto: Google Maps

46 kasser farligt stof stjålet fra forskningslaboratorium

Politiet opfordrer borgere til at tage kontakt, hvis man får oplysninger om stoffet

Hele 46 kasser med det farlige stof Fentanyl er blevet stjålet fra Institut for Klinisk Medicin i Aarhus N.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik fredag en anmeldelse fra Aarhus Universitet, der havde opdaget, at de manglede kasserne i deres forskningslaboratorium.

Stoffet er blevet stjålet på et tidspunkt mellem den 3. december og den 7. december.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var små flasker med etiketter som denne, der blev stjålet. Politifoto

Det var små flasker med etiketter som denne, der blev stjålet. Politifoto

Fentanyl er et stærkt smertestillende stof, som kan være særdeles farligt, hvis det ikke bliver brugt korrekt.

Derfor opfordrer Østjyllands Politi borgerne til at ringe til dem med det samme, hvis de bliver tilbudt stoffet på gaden eller på anden måde får oplysninger om, hvor det stjålne Fentanyl befinder sig.

Har du oplysninger om det stjålne stof, eller hvem der har stjålet det, kan du ringe til politiet på tlf. 114.

dp

Publiceret 11 December 2018 12:53

SENESTE TV