Foto: Aarhus Universitetshospital

Foto: Aarhus Universitetshospital

Fuld mand sparkede sygeplejerske i hovedet

En meget fuld mand skal nu stå til ansvar for sine grove handlinger

En sygeplejerske på skadestuen i Aarhus fik natten til fredag et spark i hovedet som tak for hjælpen.

Bag sparket stod en 32-årig mand, der var særdeles beruset.

Politiet fik klokken 21.50 en anmeldelse om, at manden lå på Rosenkrantzgade i Aarhus C. Ifølge anmelderen var han så stiv, at han ikke var i stand til at tage vare på sig selv.

Inden politiet nåede frem til ham, var han faldet og havde slået sig, hvorfor han blev sendt med ambulance til skadestuen.

Klokken 02.17 fik politiet endnu en henvendelse om manden, denne gang fra skadestuen, der kunne melde, at han var kommet til sig selv, var ubehagelig overfor personalet og havde sparket sygeplejersken i hovedet.

Den 32-årige mand blev derfor hentet af politiet og blev smidt i detentionen. Han skal nu afhøres i sagen.

dp

Publiceret 07 December 2018 12:41

SENESTE TV