Steffen Dam Jensen

Steffen Dam Jensen Foto: Østjyllands Politi

Efterlysning: Ung mand forsvundet efter julefrokost i Aarhus

Østjyllands politi efterlyser Steffen Dam Jensen

Af
Jeppe Rafn

Østjyllands Politi har udsendt en efterlysning på Steffen Dam Jensen fra Aarhus, som har været forsvundet siden natten til lørdag.

Han er ikke set siden lørdag 1. december klokken 01.15 efter en julefrokost ved Åboulevarden i Aarhus.

Steffen Dam Jensen havde denne t-shirt på, da han forsvandt.

Steffen Dam Jensen havde denne t-shirt på, da han forsvandt. Foto: Østjyllands Politi

Steffen Dam Jensen er cirka 195 cm høj og kraftigt bygget. Da han forsvandt, havde han en hvid t-shirt på, lyseblå jeans, sort hættetrøje, sort uldjakke og gråbrune sko.

Facebooksiden Forsvundne Personer skriver, at Steffen Dam Jensen sidst blev set ved Restaurant Lava på Åboulevarden i Aarhus. Han er 27 år og har en tatovering på sin venstre arm.

Østjyyllands Politis vagtchef Bo Christensen siger til Lokalavisen Aarhus, at politiet leder efter Steffen Dam Christensen og er i gang med at afhøre personer, han var sammen med, da han forsvandt.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra folk, der har set Steffen eller kender til hans færden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Publiceret 02 December 2018 09:15

SENESTE TV