Foto: Region Midtjylland

Politirapporten: 12-årig dreng svingede ud foran bil

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Færdsel

En 12-årig dreng kørte fredag kl. 14.54 på cykel ad Skejbygårdsvej i Aarhus N i østlig retning. Han fejlbedømte afstanden til bilen bagved, da han svingede til venstre ad Skejbyparken, hvorfor han blev påkørt af en 22-årig kvindelig bilist. Der var ingen personskade, men drengen blev tilset i ambulancen og kørt til kontrol på skadestuen.

En 68-årig kvindelig bilist holdt parkeret fredag kl. 09.50 på en cykelsti på Mejlbyvej 8250 Egå, da hun blev påkørt af en 18-årig kvindelig cyklist.Ingen personskade.

En 61-årig kvindelig bilist påkørte fredag kl. 15.53 en 28-årig kvindelig knallertfører på Skanderborgvej 8260 Viby. Ingen personskade.

På Frejasvej 8230 Åbyhøj lørdag kl. 02.51 endte en personbil på taget efter at have påkørt en anden personbil. Der var ingen personer ved bilerne.

En 32-årig mandlig bilist kørte fredag kl. 23.27 ind i et træ på Oddervej 8270 i Højbjerg uagtet, at han var i påvirket tilstand. Ingen personskade.

En 49-årig mandlig bilist førte lørdag kl. 01.40 personbil ad Oddervej 8320 Mårslet på trods af, at han var påvirket af alkohol udover det tilladte.

En 31-årig mandlig bilist førte personbil ad Marselis Boulevard 8000 Aarhus uagtet, at han var i påvirket tilstand.

En 18-årig mandlig bilist førte personbil fredag kl. 00.37 ad Tinesvej 8220 Brabrand på trods af, at han ikke havde erhvervet kørekort.

En 31-årig mandlig bilist førte personbil ad Langelandsgade mod nord fredag kl. 01.30 på trods af, at han var uden førerret.

Indbrud

Det seneste døgn er der anmeldt fire indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

På Klydevej i Risskov begået fredag den 30/11 mellem kl. 09.30 og 21.01

På Egernvej i Højbjerg begået fredag den 30/11 kl. 20.07

På Skovgårdsvænget i Tranbjerg begået mellem fredag den 30/11 kl. 13.00 og lørdag den 1/12 kl. 00.05

På Skejbygårdsvej i Risskov begået mellem fredag den 30/11 kl. 08.00 og lørdag den 1/12 kl. 04.30

jr

Publiceret 01 December 2018 19:23