Arkivfoto.

Lastbiler kørte sammen på motorvejen:

Chauffør blev fastklemt og måtte skæres fri

En 49-årig lastbilchauffør måtte tirsdag eftermiddags skæres fri, da hans lastbil stødte sammen med en anden lastbil

Der skete tirsdag klokken 16.50 et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Brabrand, hvor to lastbiler bragede sammen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En 49-årig mandlig lastbilchauffør kom kørende på motorvejen i nordgående retning, da en lastbil foran ham bremsede op. Den 49-årige mand kunne ikke nå at bremse og kørte ind i lastbilen foran, der blev ført af en 59-årig mand.

Den 49-åriges lastbil blev presset så meget sammen med sammenstødet, at chaufføren blev fastklemt og ikke selv kunne komme fri. Han blev derfor skåret fri, men slap ellers uskadt fra uheldet - det samme gjorde sig gældene for den anden chauffør og dennes passager, fremgår det af døgnrapporten.

jwh

Publiceret 21 November 2018 17:31