Arkivfoto

Arkivfoto

Aarhusiansk kvinde trafikdræbt: Biler kørte frontalt sammen på hovedvej

29-årig kvinde fra Aarhus har mistet livet i en ulykke ved Herning

Lørdag middag skete der en voldsomt trafikulykke på hovedvej 15 nær Herning.

En 29-årig kvinde fra Aarhus blev dræbt i forbindelse med ulykken. I bilen var også en 29-årig mand fra Aarhus.

Det skriver Ekstra Bladet.

Begge blev transporteret til traumecentret, hvor kvinden afgik ved døden. Den 29-årige mand er i kritisk tilstand og er blevet fløjet til behandling i Skejby.

Midt og Vestjyllands Politi er i gang med at undersøge hændelsesforløbet.

"Vidner fortæller, at den ene part trækker langsomt over i modsatte bane og rammer modkørende frontalt," siger Allan Riis, vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

I den anden bil sad en mand, som havde to børn med i bilen. Han skulle være lettere tilskadekommen, mens børnene er uskadte, men chokerede.

dp

Publiceret 18 November 2018 00:00

SENESTE TV