Ung mand blev overfaldet i en bybus her udfor Vanggård Centret på Paludan-Müllers Vej i Aarhus N.

Ung mand blev overfaldet i en bybus her udfor Vanggård Centret på Paludan-Müllers Vej i Aarhus N. Foto: Google Maps

Umotiveret overfald i bybus: Ung mand fik skalle, cirkelspark og knytnæve

Voldsomt overfald på ung mand i bybus

Af
Jeppe Rafn

En 25-årig mand blev fredag morgen overfaldet i en bybus udfor Vanggård Centret, der ligger på hjørnet af Paludan-Müllers Vej og Vestre Ringgade i Aarhus.

Overfaldet på den unge mand, der sad som passager i bussen, skete tilsyneladende helt umotiveret.

"Der kommer en ukendt mand hen til ham og trækker ham ud og nikker ham en skalle, giver ham et cirkelspark i maven og en knytnæve i ansigtet," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Peter Tholstrup.

Offeret kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet. Han er sluppet med en bule i panden og rødme omkring næsen, oplyser vagtchefen.

Voldsmanden steg af bussen umiddelbart efter overfaldet, ved Storcenter Nord. Det var en almindeligt bygget mand på cirka 185 centimeter, som havde en kort dunjakke på, mørkeblå cowboybukser og hvide sneakers.

"Nu skal vi have kigget på bussens overvågning og se, om vi kan genkende gerningsmanden. Vi har et godt kendskab til den type personer, der kan finde på at lave den slags vold," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Peter Tholstrup.

Publiceret 10 November 2018 10:48

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.