Intetanende ung mand bestjålet i en pirattaxa

Opdagede først dagen efter, hans pung var væk

En 23-årig mand hoppede natten til søndag ved 2-tiden ind i en pirattaxa for at komme hjem fra byen i Aarhus.

Han opdagede angiveligt ikke, at hans pung blev stjålet undervejs. I hvert fald blev han først dagen derpå klar over, at pungen var væk, og at der var forsøgt hævet nogle tusinde kroner.

Den 23-årige har ikke kunnet give noget signalement af gerningsmændene, men har til politiet fortalt, at de undervejs kørte ind på en tankstatiopn ved Ringgaden/Søren Frichs Vej og tankede benzin.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 05 November 2018 15:00

SENESTE TV