Arkivfoto

Arkivfoto

Stor færdselsulykke i Sabro: Lastbil, rendegraver og flere biler involveret

En enkelt person måtte klippes fri af redningsmandskab

Af
Danni Paulsen

(Opdateret kl. 07.27 - vejen er åbnet i den ene retning)

(Opdateret kl. 08 - begge vognbaner er nu farbare)

Tidligt torsdag morgen skete der et større færdselsuheld på Stillingvej, rute 511, nær Sabro Kirkevej.

Både en lastbil, en rendegraver og tre-fire biler har været involveret i uheldet, oplyser Østjyllands Politi.

En enkelt person har været fastklemt og måtte klippes fri, men indtil videre ser det ud til, at ingen personer er alvorligt tilskadekomne.

Uheldet skaber dog en del trafikale problemer, idet man har måttet spærre vejen i begge retninger.

Ifølge vagtchefen er de involverede køretøjer blevet skubbet til siden, men der er stadig en hel del oprydningsarbejde, hvorfor der ikke er en tidshorisont for genåbningen af vejen.

Publiceret 25 October 2018 06:54